Anker viste sig i stand til at kæmpe sig op efter århundredets valgnederlag i 1973 og fastholde posten som landets statsminister op gennem 70'erne under helt umulige parlamentariske situationer. En politisk bedrift. Han og hans hold fik styret landet igennem, ligesom han fik gennemført reformer som efterlønsordningen, garanti-lønnen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og en omfattende socialreform med Bistandsloven som vigtigste element. Også et endegyldigt nej til Atom-kraft blev det til.

Igennem alle årene, ja i alle livets henseender, har moral været uhyre vigtig for Anker Jørgensen. Han har aldrig adskilt moral og politik. Han har udtrykt det således:

"Jeg kan ikke forlange solidaritet af en konservativ tilhænger af de frie markedsmekanismers hærgen, men jeg kan forvente det af et medlem af arbejderbevægelsen. Nogen siger, at moral og politik ikke har noget med hinanden at gøre. Det mener f.eks. Ritt Bjerregaard. Jeg er helt uenig. Politik og moral hører uløseligt sammen."

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der selv havde en opvækst i fiskerbyen Esbjerg fattig på materielle goder, men rig på kærlighed, lagde i sin seneste - fremragende - erindringsbog "Vokseværk" ikke skjul på, at Ritt Bjerregaard heller ikke efter hans mening havde moralen med sig i sagen fra 1991, hvor Ritt nægtede at flytte sin folkeregisteradresse fra Fyn, selv om hun - som anført i uddraget i Berlingske Magasin Søndag den 20. november 2005 - var flyttet til en kæmpelejlighed på Vesterbro i København og derved kunne oppebære et meget stort skattefrit tillæg. Poul Nyrup Rasmussen kunne fortælle, at Anker ved socialdemokraternes sommergruppemøde i 1991 rejste sig og dér understregede, at selv om der måske ikke var noget juridisk forkert i Ritts dispositioner, måtte socialdemokrater være påpasselige, og at grænsen for, hvad der er acceptabelt, altid skulle være helt tydeligt for folk.

Det skal med, at da Ritt Bjerregaard i november 2005 havde vundet kommunalvalget i København aldeles suverænt efter en flot og engageret indsats og dermed blev den første kvinde, der kom til at sidde på overborgmesterposten, mødte Anker Jørgensen personligt op og som een af de allerførste lykønskede Ritt med hendes imponerende resultat.

I et interview med BT den 1. marts 2004 lagde Anker heller ikke fingrene imellem, da han kommenterede dé fagforeningsbosser, der for medlemmernes penge sikrede sig lukrative aftrædelsesordninger. I 1956 handlede det om smør på brødet og en 44 timers arbejdsuge. I dag er det fagbevægelsens top, der sætter dagsordenen med gyldne håndtryk til flere millioner:

"De er nogle kvajpander. Det er da sygt? Kan de ikke se, hvor meget de skader den bevægelse, de selv står i spidsen for? Selvfølgelig skal fagforeningsfolk have ordentlige lønninger, men den slags særordninger skal de holde sig langt væk fra ..."

I vil også fra forskellige sider af samfundet møde kravet om, at I må have en livsanskuelse ... Men hvilken livsanskuelse I end vælger, så glem ikke, at den først og fremmest skal være menneskelig." - Anker Jørgensen i en tale til konfirmander i 1966 Meget enkelt kan man sige, at begrebet solidaritet ikke er så populært mere. Folk forbinder det næsten alene med sociale tabere og strid på arbejdsmarkedet. Vi må lægge noget andet og bredere i begrebet solidaritet. Vi må være eksponenter for menneskelighed på alle områder. Eller lad mig flippe helt ud og sige: kærlighed." - Anker Jørgensen, Ninka-interview i 1995 Man kan studere sig til en stadig bedre argumentation for dèt, man føler er rigtigt. Men dèt, der er afgørende for retningen, man vælger, dèt er hjertet ..." - Anker Jørgensen i 1999 Vi risikerer, at vi i de første 50 år efter denne krig vil få en dybt splittet verden. Drop Bush, men ikke bomber." - Anker Jørgensen om Irak-krigen i marts 2003 © Louis Bülow 2011-13

Forside    |    Kontakt