Jeg
har iagttaget ham i Folketinget og dets udvalg gennem mange år,
og hans rolige, saglige, urokkelige optræden under
folkeafstemnings-
kampagnen, med et flertal i sit eget forbund imod sig, slog
hovedet på sømmet i min bevidsthed. Her var manden, der evnede at løfte opgaven." - Jens Otto Krag, Statsminister
Han
mistede aldrig sin store folkelige popularitet. Han var og
blev arbejdsmanden, der var på fornavn med nationen,
statsministeren, der stod i telefonbogen uden hemmeligt nummer
og aldrig fik fine fornemmelser eller vaner." - Gregers Dirckinck-Holmfeld, Forfatter
Det
handler ikke om noget partipolitisk, for det er irrelevant.
Som statsminister havde han en enorm integritet og præcision,
men alligevel også en folkelighed uden at lefle. Han holdt
fast i sine principper, men talte alligevel, så alle kunne
forholde sig til det. Det står for mig som en anden type
folkelighed, én jeg virkelig værdsætter." - Susanne Bier, Filminstruktør
Jeg
har altid været utrolig stolt af min far. Også den dag i
dag, hvor han som en gammel mand stiller sig op på
talerstolen for at fortælle om sit liv. Det er da godt gået.
Det sjove er, at min datter, Pil, er begyndt at synes det
samme. Sidste år inviterede hun ham op på gymnasiet i Ringe,
hvor hun havde samfundsfag. Da hun kom hjem, efter han havde
holdt et foredrag, sagde hun: "Det er lidt sejt at have
sådan en morfar".
- Mette Kvist Jørgensen,
Antropolog og Keramiker,
Ankers datter
Ankers
interesse for politik begyndte tidligt og som 17-årig meldte han
sig ind i DSU-Sundby-afdelingen. Han kunne senere fortælle
Amagerbladet om sine ungdomsår:
"Da
jeg blev 18-20 år, fik jeg mit eget værelse. Det var jo fornemt. Værelset
blev fyldt op med stadig flere bøger ... Mine kammerater var ikke særlig
interesseret i politik, men alligevel fik vi ofte en diskussion,
fordi jeg provokerede til det. Jeg husker, at da de mange
pensionistboliger blev bygget på Gasværkets grund på Øresundsvej,
da brugte jeg disse nye pensionistboliger som argument for, hvad det
var for et samfund, vi ville bygge. Et samfund, hvor vi skal hjælpe
de svage, de gamle, de syge ..."
Under
Anden verdenskrig arbejdede den unge Anker Jørgensen som
lagerarbejder 48 timer om ugen, hvis ikke han da lige havde
overarbejde. Og han var soldat, samtidig med at han var aktiv i den
danske modstandsbevægelse.
Dan Jørgensen, medlem af
Europa-Parlamentet siden 2004 og næstformand i parlamentets miljøudvalg,
fortæller den 24. september 2006 på sin weblog
om en togtur fra Aalborg til Århus, hvor han fik en god snak med
Anker Jørgensen.
Anker fortalte blandt andet om engang han som knægt havde antastet
en gruppe unge fyre, som havde råbt nazistiske kampråb. "Ja,
jeg fik nogen på snotten, men jeg kunne jo ikke bare lade stå
til" sagde han til Dan Jørgensen, der ikke er i tvivl:
Allerede som dreng havde Anker sine meningers mod.
Anker Jørgensen
fortalte senere til Amagerbladet om sit engagement i
modstandsarbejdet:
"Jeg
har aldrig udøvet de store heltegerninger, men jeg husker engang,
hvor vi var inde i en aktion, hvor vi skulle fjerne et stort og
meget omfattende kartotek over værnemagere. Aktionen lykkedes.
Kartoteket, der fyldte et par biler, blev fjernet fra Sankt Annæ
Plads, og dette kartotek var senere til rådighed i de mange sager
imod værnemagere efter krigen."
Alex
Frank Larsen fortæller i Anker - Mennesket Magten Meningerne,
hvorledes Anker fik samlet en hemmelig sabotagegruppe og til sit
illegale arbejde fik lavet et falsk identitetskort under navnet
"Svend Carstensen, lagerarbejder, Dansvej 14, Hvidovre. Født
d. 1/2 1922 i Kapernaum Sogn." Om aktionen på Sankt Annæ
Plads hedder det:
"Anker
gik op til chefkontoret på første sal med sin politipistol i hånden
og sagde til chefen, at han skulle forholde sig roligt ... Mens
Anker holdt 20-30 mennesker i skak med sin pistol, blev kartoteket
med listen over værnemagere tømt over i kasser og sække. De
ansatte stod lammede og så stiltiende på."
I
vil også fra forskellige sider af samfundet møde kravet om,
at I må have en livsanskuelse ... Men hvilken livsanskuelse I
end vælger, så glem ikke, at den først og fremmest skal være
menneskelig." - Anker Jørgensen i en tale til konfirmander i 1966
Meget
enkelt kan man sige, at begrebet solidaritet ikke er så populært
mere. Folk forbinder det næsten alene med sociale tabere og
strid på arbejdsmarkedet. Vi må lægge noget andet og
bredere i begrebet solidaritet. Vi må være eksponenter for
menneskelighed på alle områder. Eller lad mig flippe helt ud
og sige: kærlighed." - Anker Jørgensen, Ninka-interview i 1995
Man
kan studere sig til en stadig bedre argumentation for dèt,
man føler er rigtigt. Men dèt, der er afgørende for
retningen, man vælger, dèt er hjertet ..." - Anker Jørgensen i 1999
Vi
risikerer, at vi i de første 50 år efter denne krig vil få
en dybt splittet verden. Drop Bush, men ikke bomber." - Anker Jørgensen om Irak-krigen i marts 2003