Jeg
har iagttaget ham i Folketinget og dets udvalg gennem mange år,
og hans rolige, saglige, urokkelige optræden under
folkeafstemnings-
kampagnen, med et flertal i sit eget forbund imod sig, slog
hovedet på sømmet i min bevidsthed. Her var manden, der evnede at løfte opgaven." - Jens Otto Krag, Statsminister
Han
mistede aldrig sin store folkelige popularitet. Han var og
blev arbejdsmanden, der var på fornavn med nationen,
statsministeren, der stod i telefonbogen uden hemmeligt nummer
og aldrig fik fine fornemmelser eller vaner." - Gregers Dirckinck-Holmfeld, Forfatter
Det
handler ikke om noget partipolitisk, for det er irrelevant.
Som statsminister havde han en enorm integritet og præcision,
men alligevel også en folkelighed uden at lefle. Han holdt
fast i sine principper, men talte alligevel, så alle kunne
forholde sig til det. Det står for mig som en anden type
folkelighed, én jeg virkelig værdsætter." - Susanne Bier, Filminstruktør
Jeg
har altid været utrolig stolt af min far. Også den dag i
dag, hvor han som en gammel mand stiller sig op på
talerstolen for at fortælle om sit liv. Det er da godt gået.
Det sjove er, at min datter, Pil, er begyndt at synes det
samme. Sidste år inviterede hun ham op på gymnasiet i Ringe,
hvor hun havde samfundsfag. Da hun kom hjem, efter han havde
holdt et foredrag, sagde hun: "Det er lidt sejt at have
sådan en morfar".
- Mette Kvist Jørgensen,
Antropolog og Keramiker,
Ankers datter
"Min
mor blev ofte arbejdsløs, og i de perioder måtte vi konstatere, at
der ikke var flere penge i kassen, allerede når vi nåede til
mandag eller tirsdag. Ret mange gange var det nødvendigt, at jeg
gik til marskandiseren med gamle aviser og flasker for så på
hjemvejen at købe for 5 øre leverpostej, lidt afskåret pålæg
og, hvis det var muligt, helst rester fra pålægsmaskinen ...
Alligevel opfattede jeg ikke min barndom som en fattig tid. Vi fik
god mad ..."
Senere
kom Anker på Det Kongelige Vajsenhus' skole for forældreløse børn,
blev bud, arbejdsdreng, svajer, skibsværftsarbejder og
lagerarbejder. De arbejdsløse perioder brugte han på biblioteket
og på aftenkurser.
Folkebiblioteket i Ølandshus på Amager blev dèt sted, Anker opsøgte,
når han var uden arbejde. Det blev hans lille folkeuniversitet, døren
til en ny verden. Dèr lærte han Georg Brandes og hans "Hovedstrømninger
i det 19. Aarhundredes Litteratur" at kende, han læste
digtsamlinger som "Vers og Værktøj", han blev
meget optaget af Hartvig Frisch's "Europas
Kulturhistorie", og han læste Hans Kirks skildringer af "Fiskerne"
og "Daglejerne".
Anker læste systematisk historie og filosofi, Kant, Nietzsche,
Marx, Egon Friedell, og han læste rejsebøger som Aage Krarup
Nielsens "En Hvalfangerfærd" og "Mads
Lange Til Bali". Anker krydsede i perioder dèt antal sider
af, som han skulle læse pr. dag i den følgende uge. Ofte stod han
op en time før om morgenen og læste 10-15 sider i hver bog, inden
han skulle på arbejde.
Efter af være gået ud af skolen, blev Anker bud i en grøntforretning
på Øresundsvej og blev senere arbejdsdreng som 14-årig på en låsefabrik,
48 timer om ugen til 15 kroner. I et interview
med Maria, 1 z, Rysensteen Gymnasium, fortalte Anker Jørgensen om
sin tid her:
"Jeg
gik hjemmefra hver morgen kl. 7. Ned ad Strandlodsvej sammen med min
tante, som blev min mor. Hun skulle på tobaksfabrikken, og jeg
skulle på H.C. Hauch'sLåsefabrik
...Det med at få en
ordentlig uddannelse tænkte man overhovedet ikke på. Først da jeg
blev soldat, tænkte jeg: “Din idiot, Anker. Du læser en masse
ting. Du køber en masse bøger og går på biblioteket.Man kunne jo lige så godt få en eksamen ud af det.”
Og først da begyndte jeg at tænke på det. Jeg var da 22 år, tror
jeg nok. Så tog jeg præliminæreksamen på aftenkursus. Det svarer
til det, der hed realeksamen ..."
Anker
mindes også, hvordan han en kold vintermorgen gik ned ad
Strandlodsvej med sin tante og pludseligt opdagede, at han var større
end hun: "Det hørte der ganske vist ikke så meget til. Hun
gik lille og knejs med faste skridt til sit arbejde. Jeg drejede af
og gik ind på låsefabrikken, hun gik videre til
tobaksfabrikken."
I
vil også fra forskellige sider af samfundet møde kravet om,
at I må have en livsanskuelse ... Men hvilken livsanskuelse I
end vælger, så glem ikke, at den først og fremmest skal være
menneskelig." - Anker Jørgensen i en tale til konfirmander i 1966
Meget
enkelt kan man sige, at begrebet solidaritet ikke er så populært
mere. Folk forbinder det næsten alene med sociale tabere og
strid på arbejdsmarkedet. Vi må lægge noget andet og
bredere i begrebet solidaritet. Vi må være eksponenter for
menneskelighed på alle områder. Eller lad mig flippe helt ud
og sige: kærlighed." - Anker Jørgensen, Ninka-interview i 1995
Man
kan studere sig til en stadig bedre argumentation for dèt,
man føler er rigtigt. Men dèt, der er afgørende for
retningen, man vælger, dèt er hjertet ..." - Anker Jørgensen i 1999
Vi
risikerer, at vi i de første 50 år efter denne krig vil få
en dybt splittet verden. Drop Bush, men ikke bomber." - Anker Jørgensen om Irak-krigen i marts 2003