Den 27. januar markerede Danmark Auschwitz-dagen, den officielle danske minde- og mærkedag for Holocaust, hvor 6 millioner jøder blev udryddet i Hitlers dødslejre som ofre for det nazistiske inferno af mord og hensynsløs barbari uden sidestykke i verdenshistorien.

Midt i dette ragnarok, hvor næsten al idealisme gik i forrådnelse, rager Oskar Schindler op: et menneske med svagheder på godt og ondt, beskrevet som sortbørshaj, medlem af nazipartiet, en alkoholiseret playboy og skamløs skørtejæger af værste skuffe – og samtidigt én af de største, om ikke den største, humane skikkelse i Holocausts rædselsvækkende historie.

Den 28. april 2008 ville Oskar Schindler være fyldt 100 år – han blev berømt som den centrale figur i Spielbergs oscarbelønnede film Schindler’s Liste, men han passer ikke ind i billedet af Godhedens koryfæer som Gandhi med sit lasede lændeklæde eller Moder Teresa i sin ydmyge nonnedragt. For Godhed drikker ikke, holder ikke elskerinder på stribe, bærer ikke prangende nazi-emblem …

Oskar Schindler blev allerede i begyndelsen af tresserne hædret i Israel og opfordret til at plante et træ i De Retfærdiges Allè, der leder op til Yad Vashem-museet i Jerusalem. En mindeplade i Park of Heroes hylder ham som frelser af flere end 1200 jøder. I dag er der 7.000 efterkommere af Schindlers jøder, bosat i USA og Europa, mange i Israel. Før anden verdenskrig udgjorde jøderne 3,5 millioner af Polens befolkning – i dag skønnes der at være færre end ti tusinde tilbage.

Oskar Schindler

Oskar Schindler blev født den 28. april 1908 i Zwittau i det nuværende Tjekkiet i et hjem, præget af forældrenes dybe religiøsitet. Nærmeste naboer var en jødisk rabiner-familie, og de to sønner blev Oskars bedste kammerater. Familien hørte til de rigeste og mest prominente i Zwittau, men i forbindelse med den store økonomiske depression i tredverne gik familiefirmaet fallit.

Schindler fulgte i hælene på SS, da tyskerne indvaderede Polen, og han blev rekrutteret af den tyske Efterretningstjeneste Abwehr for at indsamle informationer om polakkerne. Han flyttede til Krakow, hvor han hurtigt kom på god fod med de lokale Gestapo-chefer. Bestikkelse i form af penge og illegale sortbørsvarer flød i en lind strøm fra Schindler og skaffede ham kontrol over en jødisk-ejet emaljevare-fabrik, Deutsche Emailwaren Fabrik, nær den jødiske ghetto, hvor han fortrinsvis beskæftigede jødiske arbejdere.

Men efterhånden som nazisternes brutalitet tager til med mord, vold og terror, begynder deres plan om jødernes totale udryddelse at gå op for Oskar Schindler i al sin gru. Han  kan se jøderne ikke alene som billig arbejdskraft, men også som mødre, fædre, børn der udsættes for skånselsløse myrderier.

Og han beslutter at sætte alt på spil i desperate forsøg på at redde ”sine” 1200 Schindler-jøder fra den visse død i dødslejrenes helvede. Takket være massive bestikkelser og sine forbindelser slipper han godt fra aktivt at beskytte sine arbejdere: 

I hans fabrik, placeret ved arbejdslejren Plaszow, får nazi-vagterne  besked på at blive på deres side af hegnet, og ingen lukkes ind på fabrikken uden tilladelse fra Schindler selv. Han overnatter  hver nat på sit kontor på fabrikken for at kunne gribe ind, når Gestapo dukker op. Tre gange arresteres han af Gestapo – men bliver frigivet, først og fremmest på grund af  sine værdifulde forbindelser.

I hans fabrik bliver de gamle registreret som værende 20 år yngre, børnene kategoriseres som voksne. Sagførere, læger, kunstnere registreres som metalarbejdere og mekanikere – allesammen for at kunne overleve som uundværlige for krigsindustrien.

I hans fabrik bliver ingen slået, ingen myrdet, ingen sendt til dødslejre som det nærliggende Auschwitz  …

I dè år døde millioner af jøder i udryddelseslejre som Treblinka, Majdanek og Auschwitz – men Schindlers jøder overlevede mirakuløst i Plaszow helt frem til 1944.

Da nazisterne blev slået tilbage på Østfronten, blev  Plaszow og dets under-lejre beordret opløst og lukket. Schindler nærede ingen illusioner om, hvad dèt ville indebære. Desperat bearbejdede han  sine forbindelser indenfor militære og industrielle cirkler i Krakow og Warszawa og tog til slut til Berlin for at redde ”sine” jøder fra den visse død.  Med livet som indsats tog han alle sine overtalelsesevner i brug, han bestak hæmningsløst, kæmpede, bønfaldt ...

Hvad ingen troede muligt, lykkedes for Schindler: Han fik tilladelse til at flytte hele sin fabrik fra Plaszow til Brinnlitz i det besatte Tjekoslovakiet og kunne, hvad aldrig før var set,  tage sine arbejdere med. De undgik hermed at dele skæbne med de øvrige 25.000 mænd, kvinder og børn i Plaszow – de sendtes ubønhørligt til udryddelse i Auschwitz`s gaskamre, kun 60 km fra Plaszow.

Indtil befrielsen i foråret 1945 skyede Oskar Schindler intet middel for at sikre sine Schindler-jøder. Han brugte hver en pfennig, selv Emilie Schindlers smykker blev solgt, til mad, klæder og medicin.

Han oprettede et hemmeligt lazaret i fabrikken med lægeudstyr købt på det sorte marked, hvor Emilie passede og plejede de syge. Dè, der ikke overlevede, fik en behørig jødisk begravelse på en skjult kirkegårdsplads – etableret og betalt af Schindler.

Fabrikken fortsatte igennem 7 måneder med at producere granater til den tyske værnemagt – i al dèn tid produceredes ikke een eneste brugbar granat. Ikke een granat gik igennem militærets kontroltests.

Alligevel lykkedes det i disse måneder en utrættelig Schindler at overtale Gestapo til at sende yderligere 100 belgiske, hollandske og ungarske jøder til hans fabrikslejr ”af hensyn til den fortsatte krigsproduktion.”

I maj 1945 var det hele forbi – russerne rykkede ind i Brinnlitz. Aftenen forinden havde Schindler samlet alle på fabrikken og taget en dybt følelsesladet afsked med dem.

Oskar Schindler og med ham de 1200 Schindler-jøder havde overlevet ...