Schindlers liv efter krigen formede sig som en lang række af fiaskoer. Han flygtede til Buenos Aires i Argentina med hustruen Emilie, sin elskerinde og et dusin Schindler-jøder og slog sig  i 1949 ned som farmer, støttet økonomisk af den jødiske organisation Joint og taknemlige jøder, der aldrig glemte ham.

Men han fik ikke ingen succes, og i 1957 gik Schindler fallit og rejste alene tilbage til Europa. Han så ikke Emilie siden, men indtil sin død i 1974 fortsatte han med at skrive til hende - skuffet og træt smed hun efterhånden brevene uåbnede i den gamle kakkelovn. Hun levede i årtier en glemt og ensom tilværelse i sit lille hus i San Vicente  40 km sydvest for Buenos Aires med sine katte, hunden og de smukke roser. Kun uniformerede argentinske politifolk forstyrrede idyllen – posteret døgnet rundt for at beskytte den gamle dame mod angreb fra anti-semitiske og højre-ekstremistiske grupper. Desillusioneret sagde hun engang i et interview :”Han gav sine jøder alt – og mig intet.” I sine sidste leveår fik hun oprejsning og blev hædret for sin egen indsats for at redde jøder under Holocaust – hun døde i oktober 2001 under et besøg i Tyskland.

Oskar Schindler slog sig ned i en lille eet-værelses lejlighed Am Hauptbahn 4 i Frankfurt Am Main i Vesttyskland, og hans  liv var fuldt og helt afhængig af gaver og penge fra dè jøder, han frelste. Hans nære ven, Poldek Pfefferberg, opfordrede hver enkelt Schindler-jøde til at donere een dagløn om året. En anden ven, også Schindler-jøde, Moshe Beijski, der senere blev israelsk højesteretsdommer, kunne kærligt fortælle, at sendte man Schindler 3.000 dollars, brugte han pengene på to til tre uger. For derefter at ringe for at fortælle, at han ikke havde en cent ...

I 1961 – dèt år krigsforbryderen Adolf Eichmann blev stillet for retten i Jerusalem – inviterede en gruppe jøder Schindler på besøg i Israel. Sammenholdt med Eichmann - processen vakte besøget en del opsigt, og der blev udfoldet store anstrengelser for at få hædret Oskar Schindler som ”Retfærdig”. Hæderen kom året efter netop på Schindlers fødselsdag.

Men i Tyskland var reaktionen en helt anden. Schindlers klare udsagn mod tyske krigsforbrydere i processerne efter krigen opildnede dèt had, mange følte mod ham – han blev forfulgt, der blev råbt

smædeord efter ham på gaderne i Frankfurt,  sten blev kastet efter ham. Da han stak en fabriksarbejder, der hånligt kaldte ham en ”jøde-kysser”, et par øretæver, opnåede han kun at blive slæbt for retten og dømt for vold, mens dommeren holdt juridisk forelæsning for ham.

Kun sjældent fortalte Oskar Schindler om sine motiver – en undtagelse var et interview i tysk TV i 1964, hvor han løftede lidt af sløret, mens han stod foran sin beskedne lejlighed: ”Forfølgelsen af jøderne i det besatte Polen fik mig til at se uhyrlighederne. I 1939 blev de tvunget til at bære Jødestjernen, mens de blev stuvet sammen i ghettoer. Senere i 1941 og 1942 var der masser af beviser på den rene sadisme. Mennesker opførte sig som vilde dyr, og jeg følte, at jøderne blev udslettet. Jeg måtte hjælpe dem. Der var ikke noget valg ..."

Det blev senere sagt, at Oskar Schindler var tyskernes dårlige samvittighed – alle dè, der vidste noget, men intet gjorde ...

Hvert forår fra 1961 til hans død i 1974 inviterede Schindler-jøderne Oskar Schindler til Israel et par måneder, hvor alle mulige som umulige udgifter var betalt. Der udspillede sig hvert år tumultagtige glædesscener, når hans jøder stimlede sammen for at byde ham velkommen. Hèr glædede han sig ved livet, han var ledsaget af sin elskerinde, han sov til langt op på formiddagen og holdt hof med sine venner, vodka og dobbelt cognac på en gadecafè i Tel Aviv. 

Den 28. april hvert år samledes jøderne for at fejre hans fødselsdag. Han ventede altid, til alle havde fået sig sat, hvorefter han gjorde en storslået entrè og omfavnede børnene. En Schindler-jøde fortæller, at han elskede børnene som sin helt egen familie: ”Han bad os sende fotos med børnenes navne, fødselsdage og hvor meget de vejede. Han bad aldrig om noget til sig selv – men spurgte altid til børnene ...”

Mejzesz Puntierer mistede begge sine forældre, to søstre og fire brødre under krigen – alle blev myrdet af nazisterne i Holocaust. Han blev befriet som 20-årig Schindler-jøde i 1945 som familiens eneste overlevende og skabte sig efter krigen en millionformue som stor-entreprenør i USA. Han hædrede Schindler på sin helt egen måde: hver gang en ny bydel blev opført, blev en gade opkaldt efter Schindler. Alene i New Jersey findes 21 Schindler Streets, og en Schindler Plaza.

Selv i dag, hvor børnene har overtaget koncernen, fortsætter denne helt særegne hyldest til Schindler.

Oskar Schindler døde i Hildesheim den 9. oktober 1974 i en alder af 66 år. I nøje overensstemmelse med sit ønske blev hans jordiske rester ført til Israel, hvor hans kiste blev båret igennem Jerusalems gader. Han blev  begravet på den katolske kirkegård på Mount Zion i Jerusalem i overværelse af  hundreder af grædende Schindler-jøder. En tysker iblandt israelere. En katolik iblandt jøder.