Adolf Hitler, The Fuhrer
From the first day that Adolf Hitler "seized power," January 30, 1933, he knew that only sudden death awaited him if he failed to restore pride and empire to post Versailles Germany. His close friend and adjutant Julius Schaub recorded Hitler's jubilant boast to his staff on that evening, as the last celebrating guests left the Berlin Chancellery building: "No power on earth will get me out of this building alive!"

So History saw Hitler`s prophecy fulfilled, as the handful of remaining Nazi faithfuls trooped uneasily into his underground study on April 30, 1945, surveyed his still-warm remains-slouched on a couch, with blood trickling from the sagging lower jaw, and a gunshot wound in the right temple-and sniffed the bitter-almonds smell hanging in the air.

Wrapped in a gray army blanket, he was carried up to the shell-blasted Chancellery garden. Gasoline was slopped over him in a reeking crater and ignited while his staff hurriedly saluted and backed down into the shelter.

Adolf Hitler had founded the Third Reich 12 years and three months before. It would survive him for one week ...




Boris Jeltsin, Sovjets Røde Zar

Som en sand mester i politisk håndgemæng og rænkespil kunne Boris Jeltsin i årenes løb afværge alle kupforsøg - hensynsløst kunne han navigere sig frem, mens han skubbede alle sine rivaler til side én efter én ved udfoldelse af dristig balancekunst. Takket være et aldrig svigtende politisk instinkt kunne han holde balancen på sin farlige klatretur mod magtens tinder. Intet opportunistisk omslag, ingen sik-sak-vej var ham for besværlig og lang i hans uvægerlige styren mod magten.

Han holdt også af at spille rollen som den joviale og forstandige leder, der slog folk på skuldrene, elskede gilder og rampelys og en grovkornet spøg. En mild og vennesæl, næsten kærlig patriark, der færdedes lige hjemmevant i den russiske landsby som på den globale arena. En mand af folket, som hele verden var dus med. Dèt indtryk, som befæstede sig efterhånden i den vestlige verden.

En fremragende skuespillerpræstation - men dèt faktum, at netop han kunne sætte sig tilrette ved eneherskerens skrivebord i Kreml, mens hans mindre hårdkogte kolleger ubarmhjertigt blev udrenset, var vidnesbyrd om, hvilket stof han var gjort af.

Bag det overstrømmende ydre skjulte sig en hensynsløs og opportunistisk karrierepolitiker, der banede sig vej frem til sin position ved uhæmmet brug af en ganske enestående og rå brutalitet ..




Leonid Brezhnev

USA`s tidligere udenrigsminister Henry Kissinger kunne i sine memoirer oplyse, at Sovjetunionens mangeårige præsident og partichef Leonid Brezhnev i årevis legede med tanken om at udslette Kina i et præventivt atomangreb. Disse oplysninger fik det til at løbe koldt ned af ryggen på en række førende "kremlologer", der nu fik deres værste anelser bekræftet.

Brezhnev var måske den mest hensynsløse og opportunistiske karrierepolitiker i Kreml med masseudryddelse, undertrykkelse og terror som speciale. Brezhnev udførte mangt et nedrigt bøddelhverv for Stalin og udnyttede enhver lejlighed til at klatre op ad den politiske rangstige så hurtigt som muligt.

Efter at have aflivet tilstrækkeligt mange mennesker blev Brezhnev kaldt til Moskva for at få sin belønning af sin læremester, Nikita Khruschev.



Khruschev, en diktators fald

Da Nikita Khruschev den 14. oktober 1964 - træt og udmattet efter alle de beskyldninger, der var rettet mod ham - trådte ind i Centralkomiteens mødesal for at stemme for sin afsættelse som parti- og regeringschef, begyndte klokkerne i Spaskaja-tårnet at slå deres tunge slag. Nu ringede Kremls klokker for selveste Nikita Khruschev, Sovjetsamfundets ubestridte diktator igennem seks år.

Khruschev, der var sluppet helskindet gennem så mange bataljer og snigløb i Kreml, som havde været med i topledelsen igennem 25 år - Khruschev var færdig. Fældet af sin nærmeste medarbejder, Leonid Brezhnev.

De to mænds politiske karrierer havde indtil da været nøje forbundne. Det var Khruschev, der i sin tid havde opdaget den unge fremadstræbende Brezhnev i Ukraine, taget ham under sine stærke vinger og ført ham til tops i partiet. Han skyldte Khruschev alt, og han viste sin taknemlighed ved i oktober 1964 at berøve denne alle partiposter og statsembeder ..