In English: www.mengele.dk
Næsten 1,5 millioner børn under 16 år jødiske, handicappede, sigøjnerbørn - blev myrdet på grufuld vis under rædslerne i Holocaust som ofre for det nazistiske terrorregime. Millioner blev skånselsløst udsat for forfølgelser, arrestationer og deportationer til kz-dødslejre som Treblinka, Majdanek, Sobibor og Auschwitz. Netop i Auschwitz gjorde nazisterne som oftest kort proces og udryddede børnene ved ankomsten, ligesom nyfødte blev myrdet på stedet. De døde .. De berygtede "lejrlæger", i særdeleshed den unge
Josef Mengele, udsatte børnene for uhyrlige medicinske
eksperimenter, tortur og ubeskrivelige lidelser. .. og de levende døde .. Mengele studerede som ung filosofi i München og senere medicin ved universitetet i Frankfurt hos professor Otmar von Verscheuer. Denne var specialist i den eugeniske videnskab, som ville skabe en ren arisk herskerrace, der skulle styre verden de næste tusinde år. Dette skulle blive hovedtemaet i Josef Mengeles liv. Han tog sin afhandling om genetik og børn i 1935 og kunne således som læge afgive sit hellige lægeløfte. To år senere meldte han sig ind i Nazipartiet og i 1938 sluttede han sig til Waffen-SS, der garanterede, at dets medlemmer var racerene. I 1942 blev han såret ved Østfronten og blev erklæret uegnet til videre tjeneste. Han blev dekoreret med jernkorset af 1. og 2. grad, meldte sig derpå som frivillig til lægekorpset og blev som lejrlæge sendt til udryddelseslejren Auschwitz. Josef Mengele - og et offer for de medicinske eksperimenter Det var Josef Mengele, der forestod sorteringen af jøder, der lastet i overfyldte kvægvogne ankom til deres sidste stoppested en nådesløs sortering, der foregik ved tog-rampen ved indgangen til Auschwitz i skyggen af det berygtede "Arbeit Macht Frei"-skilt.
Dèr stod han som selve personifikationen af ondskab
spinkelt bygget, i sin elegante uniform med de altid
knivskarpe folder, velsoigneret, velduftende af sæbe, ikke èt
hår sad forkert med skilningen til venstre som trukket med en
lineal, iført handsker og ridepisk, de sorte, nypudsede støvler
skinnede, mens de matte døde øjne sorterede de stakkels
nyankomne.
Mengele på dette tidspunkt kun 32 år gammel - kunne så rigeligt holde Auschwitzs gaskamre og krematorier beskæftiget. Da det blev konstateret, at en fangeblok var blevet inficeret med lus, løste Mengele problemet på sin egen effektive måde: samtlige 750 kvindelige fanger i blokken blev gasset ihjel Mengeles tvillinger, I Mens sorteringen af fanger stod på, skete det ofte, at blikket faldt på et par små tvillinger da funklede de døde øjne af ophidselse, videnskabsmanden Mengele havde fundet ofre til sine makabre medicinske eksperimenter, der skulle løse livets gåder. Mengele foretog en lang række bestialske forsøg med tvillinger: kirugiske indgreb uden bedøvelse, kønsskifteoperationer, fjernelse af indre vitale organer og lemmer, indsprøjtning af kemikalier direkte i børnenes øje for at ændre øjets farve, amputationer hvor savsmuld og glas blev gnedet i sårene, dissekering af levende fanger. Dødslejrenes levende forsøgsdyr
Næsten 3000 tvillinger nåede Mengele at tage under særbehandling, inden Auschwitz blev befriet ved krigens afslutning. Kun 160 overlevede Disse overlevende tvillinger har fortalt, hvordan de i
Auschwitz fik besøg af en blidt smilende onkel
Mengele, der gav dem slik og tøj og derefter førte dem
til sit laboratorium, mange gange i sin egen bil. De medicinske
eksperimenter kunne herefter begynde.
Mod krigens afslutning blev der udstedt groteske ordrer til dødslejrene om, at børnene skulle smides levende i krematoriernes ovne for at spare gas eller som det hed "af hensyn til budget og omkostninger". Vi vil aldrig få den fulde sandhed om de børn, der døde i rædslerne i Holocaust, men det turde anslås, at op mod 1,5 millioner børn blev myrdet. Dette tal inkluderer 1,2 millioner jødiske børn, titusinder sigøjnerbørn og tusinder af handicappede børn. Josef Mengele fik med god hjælp fra Dr. Von Verscheuer ved Kaiser Wilhelm Instituttet destrueret alle notater, forskningsmateriale, arkiver og dermed beviser og forlod 18. januar 1945 Auschwitz forklædt som soldat. Han blev hurtigt fanget af de allierede tropper, men snart efter løsladt, da ingen havde anelse om, hvem man egentligt havde fået fat i. Auschwitz Bergen-Belsen Belzec Sobibor Treblinka I efteråret 1948 følte Mengele jorden brænde under sig og besluttede at forlade Tyskland for at skabe sig en ny tilværelse i Sydamerika, nærmere betegnet Argentina. Det kan i dag dokumenteres, at Mengele fik udstedt visum gennem det internationale Røde Kors ICRC (!) ligesom andre eftersøgte nazistiske krigsforbrydere, heriblandt Adolf Eichmann, Klaus Barbie og Erich Priebke. En erklæring fra ICRC i Geneve fastslår, at de var blandt de tusinder i flygtningelejrene, der fik rejsevisa gennem Røde Kors. Eichmann blev pågrebet af israelske agenter og bortført fra Argentina i 1960. Han blev ført til Israel, stillet for rettet og henrettet for krigsforbrydelser. Barbie, Gestapoleder i Lyon i Frankrig, blev dømt for forbrydelser mod menneskeheden i 1987. SS-kaptajn Erich Priebke blev dømt i 1997 for sin rolle i 1944 ved en massakre på 335 civile i Rom og idømt livsvarigt fængsel. Josef Mengele Mengele var heldig han skjulte sig i Argentina og følte sig i halvtredserne så sikker, at han kunne sende bud efter hustruen Martha og sønnen, ligesom hans far Karl Mengele besøgte ham. Han kunne føre en komfortabel familietilværelse med et 9-17 job. Trods ihærdige internationale anstrengelser og en 3,4 millioner dollars dusør for at efterspore Mengele lykkedes det aldrig at pågribe ham, og han kunne leve skjult i 35 år under forskellige dæknavne og adresser. Han var bosat i Argentina, Paraguay og senest Brasilien til sin død for tyve år siden i 1979. En eftermiddag tog han ud for at tage sin sædvanlige svømmetur, men blev ramt af et slagtilfælde og var ved at drukne. Tililende fik ham reddet i land, men for sent hjertet var allerede gået i stå. Verdens mest eftersøgte krigsforbryder Mengele, der udsatte børnene i Auschwitz for så megen tortur og ubeskrivelige lidelser, havde narret retfærdigheden
Mengele i Sydamerika Offentligheden fik først kendskab til Mengeles død i 1985, hvor det lykkedes Nazijægere at finde frem til hans gravsted i Embu, hvor han var begravet som Wolfgang Gerhard. Først da indrømmede hans familie, at de havde beskyttet ham i alle disse år, ligesom de overdrog hans dagbøger og øvrige notater til undersøgelsesdommerne. Men sagen kunne først afsluttes i 1992, da en DNA-test fra en knogle fra skelettet blev sammenholdt med DNA blodprøver fra såvel Mengeles søn som hans hustru. Og afgørelsen fra retsmedicinerne var utvetydig: skelettet var resterne af Josef Mengele! Mysteriet om Josef Mengele, Dødens Engel, var løst Louis Bülow
Mens 1,5 millioner børn under 16 år jødiske, handicappede, sigøjnerbørn - blev myrdet på grufuld vis under rædslerne i Holocaust som ofre for det nazistiske terrorregime, hyggede Nazilederen Adolf Hitler sig på bedste vis ..
www.auschwitz.dk www.oskarschindler.com www.shoah.dk © 2011-2013 Louis Bülow. All Rights Reserved.
|