Næsten 1,5 millioner børn
under 16 år – jødiske, handicappede, sigøjnerbørn - blev myrdet på
grufuld vis under rædslerne i Holocaust som ofre for det nazistiske
terrorregime. Millioner blev skånselsløst udsat for forfølgelser,
arrestationer og deportationer til kz-dødslejre som Treblinka, Majdanek,
Sobibor og Auschwitz. Netop i
Auschwitz gjorde nazisterne som oftest kort proces og udryddede børnene
ved ankomsten, ligesom nyfødte blev myrdet på stedet.
De
berygtede "lejrlæger", i særdeleshed den unge Josef Mengele,
udsatte børnene for uhyrlige medicinske eksperimenter, tortur og
ubeskrivelige lidelser. Denne Josef Mengele blev gennem sine 21 måneder
som SS-læge i Auschwitz det blidt smilende symbol på Hitlers Endlösung,
udryddelsen af et helt folkeslag.
Mengele
studerede som ung filosofi i München og senere medicin ved
universitetet i Frankfurt hos professor Otmar von Verscheuer. Denne var
specialist i den eugeniske videnskab, som ville skabe en ren arisk
herskerrace, der skulle styre verden de næste tusinde år. Dette skulle
blive hovedtemaet i Josef Mengeles liv. Han tog sin afhandling om
genetik og børn i 1935 og kunne således som læge afgive sit hellige lægeløfte.
To år senere meldte han sig ind i
Nazipartiet og i 1938 sluttede han sig til Waffen-SS, der garanterede,
at dets medlemmer var racerene.
I 1942 blev han såret ved Østfronten og blev erklæret uegnet til
videre tjeneste. Han blev dekoreret med jernkorset af 1. og 2. grad,
meldte sig derpå som frivillig til lægekorpset og blev som lejrlæge
sendt til udryddelseslejren Auschwitz.
Det var Josef Mengele, der forestod sorteringen af jøder, der lastet i
overfyldte kvægvogne ankom til deres sidste stoppested – en nådesløs
sortering, der foregik ved tog-rampen ved indgangen til Auschwitz i
skyggen af det berygtede "Arbeit Macht Frei"-skilt.
Dèr
stod han som selve personifikationen af ondskab – spinkelt bygget, i
sin elegante uniform med de altid knivskarpe folder, velsoigneret,
velduftende af sæbe, ikke èt hår sad forkert med skilningen til
venstre som trukket med en lineal, iført handsker og ridepisk, de
sorte, nypudsede støvler skinnede, mens de matte døde øjne sorterede
de stakkels nyankomne.
Til venstre til den visse død, til højre til de levende døde, de
arbejdsduelige … Fire hundrede tusinde sjæle – børn, unge, mødre,
fædre, bedsteforældre – viftede han uden skånsel til venstre til
udryddelsen.
Mengele – på dette tidspunkt kun 32 år gammel - kunne så rigeligt
holde Auschwitzs gaskamre og krematorier beskæftiget. Da det blev
konstateret, at en fangeblok var blevet inficeret med lus, løste
Mengele problemet på sin egen effektive måde: samtlige 750 kvindelige
fanger i blokken blev gasset ihjel …
Mens
sorteringen af fanger stod på, skete det ofte, at blikket faldt på et
par små tvillinger – da funklede de døde øjne af ophidselse,
videnskabsmanden Mengele havde fundet ofre til sine makabre medicinske
eksperimenter, der skulle løse livets gåder.
Mengele foretog en lang række bestialske forsøg med tvillinger:
kirugiske indgreb uden bedøvelse, kønsskifteoperationer, fjernelse af
indre vitale organer og lemmer, indsprøjtning af kemikalier direkte i børnenes
øje for at ændre øjets farve, amputationer hvor savsmuld og glas blev
gnedet i sårene, dissekering af levende fanger.
Næsten 3000 tvillinger nåede Mengele at tage under særbehandling,
inden Auschwitz blev befriet ved krigens afslutning. Kun 160 overlevede
…
Disse overlevende tvillinger har fortalt, hvordan de i Auschwitz fik besøg
af en blidt smilende onkel Mengele, der gav dem slik og tøj og
derefter førte dem til sit laboratorium, mange gange i sin egen bil. De
medicinske eksperimenter kunne herefter begynde.
Uhyrlighederne fandt sted i Blok 10 i Auschwitz afd. I, og Dr. Josef
Mengele blev hædret med betegnelsen Dødens Engel.
Mod
krigens afslutning blev der udstedt groteske ordrer til dødslejrene om,
at børnene skulle smides levende i krematoriernes ovne – for at spare
gas eller som det hed "af hensyn til budget og
omkostninger".
Vi vil aldrig få den fulde sandhed om de børn, der døde i rædslerne
i Holocaust, men det turde anslås, at op mod 1,5 millioner børn blev
myrdet. Dette tal inkluderer 1,2 millioner jødiske børn, titusinder
sigøjnerbørn og tusinder af handicappede børn.
Josef Mengele fik med god hjælp fra Dr. Von Verscheuer ved Kaiser
Wilhelm Instituttet destrueret alle notater, forskningsmateriale,
arkiver og dermed beviser og forlod 18. januar 1945 Auschwitz forklædt
som soldat. Han blev hurtigt fanget af de allierede tropper, men snart
efter løsladt, da ingen havde anelse om, hvem man egentligt havde fået
fat i.
I
efteråret 1948 følte Mengele jorden brænde under sig og besluttede at
forlade Tyskland for at skabe sig en ny tilværelse i Sydamerika, nærmere
betegnet Argentina.
Det kan i dag dokumenteres, at Mengele fik udstedt visum gennem det
internationale Røde Kors ICRC (!) ligesom andre eftersøgte nazistiske
krigsforbrydere, heriblandt Adolf Eichmann, Klaus Barbie og Erich
Priebke. En erklæring fra ICRC i Geneve fastslår, at de var blandt
de tusinder i flygtningelejrene, der fik rejsevisa gennem Røde Kors.
Eichmann blev pågrebet af israelske agenter og bortført fra
Argentina i 1960. Han blev ført til Israel, stillet for rettet og
henrettet for krigsforbrydelser.
Barbie, Gestapoleder i Lyon i Frankrig, blev dømt for forbrydelser
mod menneskeheden i 1987.
SS-kaptajn Erich Priebke blev dømt i 1997 for sin rolle i 1944
ved en massakre på 335 civile i Rom og idømt livsvarigt fængsel.
Mengele var heldig – han skjulte sig i Argentina og følte sig i
halvtredserne så sikker, at han kunne sende bud efter hustruen Martha
og sønnen, ligesom hans far Karl Mengele besøgte ham. Han kunne føre
en komfortabel familietilværelse med et 9-17 job.
Trods ihærdige internationale anstrengelser og en 3,4 millioner dollars
dusør for at efterspore Mengele lykkedes det aldrig at pågribe ham, og
han kunne leve skjult i 35 år under forskellige dæknavne og adresser.
Han var bosat i Argentina, Paraguay og senest Brasilien til sin død for
tyve år siden i 1979. En eftermiddag tog han ud for at tage sin sædvanlige
svømmetur, men blev ramt af et slagtilfælde og var ved at drukne.
Tililende fik ham reddet i land, men for sent – hjertet var allerede gået
i stå.
Verdens mest eftersøgte krigsforbryder Mengele, der udsatte børnene i
Auschwitz for så megen tortur og ubeskrivelige lidelser, havde narret
retfærdigheden …
Offentligheden
fik først kendskab til Mengeles død i 1985, hvor det lykkedes Nazijægere
at finde frem til hans gravsted i Embu, hvor han var begravet som
Wolfgang Gerhard. Først da indrømmede hans familie, at de havde
beskyttet ham i alle disse år, ligesom de overdrog hans dagbøger og øvrige
notater til undersøgelsesdommerne.
Men sagen kunne først afsluttes i 1992, da en DNA-test fra en knogle
fra skelettet blev sammenholdt med DNA blodprøver fra såvel Mengeles søn
som hans hustru. Og afgørelsen fra retsmedicinerne var utvetydig:
skelettet var resterne af Josef Mengele.
Mysteriet om Josef Mengele, Dødens Engel, var løst …
